Tanker og følelser i forbindelse med indlæggelsen
Hvordan mennesker tackler en indlæggelse er vidt forskelligt. Nogle lader det blive en vigtig del af deres identitet. Andre skynder sig tilbage på arbejde uden at lægge særlig meget i, hvad der er sket.
For de fleste efterlader en indlæggelse dog spørgsmålet, om man nu er blevet en anderledes person. Om man vil kunne passe sit studie eller tage ansvar for sin familie igen. Er man er skør, farlig eller noget helt tredje?