Ny app under udvikling
SCS har indgået et samarbejde med Adapt Mobile og Digitypes om at udvikle et digitalt hjælperedskab bestående af en app, som vil kunne hjælpe borgere med recovery.
App’en består også af en digital platform, som andre institutioner og kommuner kan købe sig adgang til. Det digitale hjælperedskab skal hjælpe brugeren på vej mod deres recovery, men samtidig også give indsigt i brugerens humør og medicinforbrug. Der vil være fokus på brugervenlighed og derfor vil målgruppens behov blive analyseret gennem brugertest af prototyper, interviews osv. før selve udviklingen af app’en finder sted.
Funktioner til selvhjælp
App’en vil indeholde en række funktionaliteter, hvor borgerne, der bruger app´en kan vælge forskellige indstillingsmuligheder. Brugeren kan dagligt angive sit humør, og disse data vil efterfølgende kunne ses på en graf – også set i forhold til motion, som fremmer brugernes recovery. Brugeren vil med app´en også kunne hente hjælp til at administrere sin medicin. Der vil i app´en ligeledes være nem adgang til brugerens primære kontakter og til kalender med mulighed for påmindelser om aftaler. Alle funktioner, som mange mennesker med psykisk sårbarhed har brug for. App´en vil således være et stærkt hjælpeværktøj i dagligdagen, som altid er tæt på.
App’en bidrager med vigtig viden til fagpersoner
App’en kan – udover at hjælpe borgerne til selvhjælp – også være et værdifuldt dialogredskab for fagpersoner, som støtter borgeren i et visiteret forløb. Med borgerens samtykke kan fagpersoner få indsigt i borgernes medicinforbrug, humørkurver, fysiske aktivitet og generelle brug af dette selvhjælpsværktøj på et individuelt. Herudover kan der opnås generelle indtryk af brugernes udvikling og brug af app´en. Der vil derfor på sigt være mulighed for at andre professionelle aktører i kommuner og regioner kan købe konceptet og få tilpasset og udviklet app´en, så den matcher den enkelte aktørs udtryk og behov.
App’en udvikles både til iOS og Android, og vil således kunne downloades i både App Store og på Google Play fra medio september 2014.
Kilde: SCS
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.